Dyrkning af havefrø er for den professionelle planteavler.

Tidligere blev der i Danmark avlet havefrø af næsten alle arter. Den globale konkurrence har bevirket, at der i dag kun avles havefrø af de arter i Danmark, hvor det danske klima er ideelt for den enkelte art.   

I Danmark har vi normalt de rette temperaturer og nedbørsforhold til avl af spinatfrø. Dagslængden bevirker en tidlig blomstring og de relativt kølige somre sikrer en god frøsætning. Med hensyn til dyrkning af hybridspinat findes der ikke andre områder i verden med samme daglængde, der har bedre klimatiske forhold end Danmark.

Havefrøafgrøder

Spinat udgør over 80 pct. af havefrøavlen, men der findes en række af andre havfrøafgrøder, der dyrkes i Danmark. Af de øvrige arter er chrysanthemum, kinesisk kål og hvidkål de vigtigste, herudover dyrkes der blandt andre frø af karse, kruspersille, pastinak, purløg, radise, skorzonerrod, timian og vårsalat. Desuden dyrkes der frø af forskellige arter af blomsterfrø.  

Krav til dyrkere

Dyrkning af havefrø kræver, at dyrkeren er indstillet på, at yde afgrøden den nødvendige opmærksomhed i hele vækstsæsonen og den efterfølgende høst og lagring. Dyrkningen af havefrø er derfor for den professionelle planteavler. Mange havefrøafgrøder skal sås øverligt, det er derfor nødvendigt at være omhyggelig med tilberedningen af såbedet og såningen. Desuden skal der sprøjtes, radrenses og høstes rettidigt. For hybridspinat skal han- og hunrækker holdes adskilt.

Avlerne skal råde over et tørreri, hvori frøet kan nedtørres straks efter høst. Ved dyrkning af større arealer er et plantørreri mest velegnet. Ved mindre produktioner kan tørring foretages i en vogn eller over løst udlagte tørrekanaler på et fast gulv. 

Rådgivning og vejledning

Til de enkelte afgrøder er der udarbejdet dyrkningsanvisninger, desuden yder Vikima Seed A/S’s konsulenter vejledning og rådgivning i hele vækstsæsonen, samt vejledning omkring høst, tørring og lagring.

Økonomi

Avl af havefrø foregår på kontrakt til fast pris. Dyrkeren kender derfor afregningsprisen på forhånd. På grund af de stillede krav til dyrkerne skal avl af frø til spinat og havefrø ligge i toppen af afgrødekalkulerne. At dette også er tilfældet fremgår af de afgrødekalkuler der jævnligt udarbejdes af de landøkonomiske foreninger, hvor frøavl af spinat ofte er den afgrøde der har den bedste økonomi. For den dygtige avler er der derfor mulighed for at opnå et særdeles godt afkast ved dyrkning af havefrø.

Konsulenter

Malu Rasmussen
4058 6275
malu-rasmussen@vikima-seed.dk

Bjarne Hansen
4097 5073
hansen@vikima-seed.dk

Bent Hansen
2064 7132
benthansen@vikima-seed.dk

Steen Aarup
5416 2420
aarup@vikima-seed.dk

© 09 Vikima Seed A/S | industriparken 9 | DK-4960 Holeby | Telefon +45 54 60 70 10 | Telefax +45 54 60 70 21 | CVR-nr. 10 36 08 97
Webbureau: Pro2